|
Salgs- og leveringsbetingelser.
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser udgør aftalen mellem
Act IT A/S, herefter kaldet Act, og køber.
Fokus på det vi er gode til:
Act har valgt en strategi, hvor vi ønsker at have fokus på det vi er gode til. Vi handler derfor udelukkende med virksomheder, herunder offentlige virksomheder, institutioner samt organisationer. Er du ansat hos en virksomhed, der er kunde hos Act, kan du, hvis din arbejdsgiver accepterer det, via din arbejdsgiver få adgang til at handle hos Act som privatperson. Kontakt os på info@Act-it.dk for yderligere information.
Vore åbningstider er i alle afdelinger:
mandag til torsdag fra 8.30 til 16.30 og fredag fra 8.30 til 16.00.
1. Anvendelse.
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser kan alene fraviges ved skriftlig aftale parterne imellem.
2. Pris- og betalingsbetingelser.
Alle oplyste priser er excl. installation, moms og andre offentlige udgifter. Prisen fastsættes på baggrund af Act’s officielle prisliste på tidspunktet for tilbud-/ordreafgivelse. Act forbeholder sig ret til løbende at ændre disse priser og tager højde for trykfejl.
Betaling: Er køber ikke registreret i Act’s systemer kan køber kontakte Act for at forhøre sig om mulighed for kredit. Alternativt sendes varen pr. efterkrav og køber betaler herfor et gebyr. Gebyret fremgår af vores hjemmeside www.act-it.dk. Kan køber kreditgodkendes, vil gebyret dog ikke blive opkrævet og købesummen forfalder til betaling 8 dage efter fakturadatoen. Betales købesummen ikke rettidigt, er køberen pligtig til at betale en morarente der for tiden udgør 2% pr. påbegyndt måned. For varer der er sendt pr. efterkrav, men ikke afhentet inden 7 dage, forbeholder Act sig ret til dækning af transport- og følgeomkostninger. Act kan altid, uanset modstående aftaler, med dags varsel kræve tilfredsstillende garanti for betaling. Udgifter til en sådan garanti er Act uvedkommende. Alle udenlandske ordrer, herunder ordrer til Grønland og Færøerne, skal forudbetales til Danske Bank kto.: 3001-504908. Undtaget herfra er kunder der er kreditgodkendte.
3. Levering.
Leveringsterminerne er ikke bindende, selv om de er anført på ordren og er bekræftet af Act. Act bestræber sig på så vidt muligt at overholde de fastsatte leveringsterminer, men påtager sig intet ansvar for eventuelle forsinkelser. Køber har på sin side intet krav på skadeserstatning, såfremt der sker en udsættelse af leveringsterminen.
Såfremt leveringen ikke er mulig på grund af force majeure, kan Act uden varsel udsætte leveringen på ubestemt tid eller annullere ordren, uden at der kan gøres erstatningskrav gældende mod Act. Som force majeure anses bl.a.: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, mangel på transportmidler, pålæg fra miljømyndigheder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, herudover hidrørende fra underleverandørers konkurs, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Levering sker ab Act’s lager med mindre Act selv foretager udbringningen. Sker forsendelse med fremmed fragtfører, sker levering ved overgivelse til en sådan fragtfører.
Alle oplyste leveringstider gælder kun levering i Danmark og ikke for leveringer til andre lande, fx Grønland, Færøerne mv.
Med mindre andet er oplyst, gælder kampagnetilbud og øvrige tilbud, alene ordrer til levering i Danmark.
4. Ejendomsforhold.
Ejendomsretten til det solgte forbliver hos Act indtil købesummen er fuldt betalt. Hvis køber betaler et beløb, der er mindre end det samlede udestående beløb, har Act ret til at bestemme, hvilken del af Acts tilgodehavende, der skal anses for betalt med den pågældende betaling. Dette gælder, uanset om køber lader den delvise betaling ledsage af instrukser om, at en bestemt del af Act’s tilgodehavende hermed er betalt. Køber er indtil ejendomsretten overgår til vedkommende pligtig til kun at benytte det solgte på forsvarlig vis, at vedligeholde dette samt til for egen regning at holde det solgte såvel brand- som tyveriforsikret til fuld værdi. Køber er pligtig til på Act’s forlangende at underskrive panthaverdeklaration. Hvis flere effekter er solgt ved samme aftale, er ejendomsretten gældende i alle effekterne, indtil købesummen af effekterne er betalt.
Ved salg af programmel/software, sælges kun retten til brugen af softwaren.
5. Ændring og annullering.
Annullering eller reduktion af ordre kan alene ske med Act’s godkendelse. Act er berettiget til at beregne sig et gebyr på op til 30 % af fakturabeløbet ved ændring eller annullering, dog min. kr. 250 pr. ordre.
6. Maskinel og udstyr.
Maskinel og udstyr, der måtte være behæftet med materiel og/eller fabriksfejl i garantiperioden, kan indleveres til reparation direkte hos producenten eller hos Act, såfremt det er produkter, hvor Act udfører reparationer. Såfremt produktet ikke sendes til producenten direkte, men ekspederes via Act, gøres dette af Act mod betaling. Alt udstyr, der er solgt med oplysning om, at det er brugt eller har været anvendt som demoudstyr, er omfattet af 30 dages garanti med mindre andet er aftalt skriftligt. Det er en forudsætning for reparation, at køber dra-ger omsorg for, at produktet returneres til Act med oplysning om købers navn, adresse, telefonnummer, dokumentation for købsdatoen og en beskrivelse af fejlen. Reparationsretten omfatter ikke fejl eller skader, der ifølge Act’s begrundede skøn direkte eller indirekte er opstået som følge af købers egne forhold, eksempelvis fejlbetjening, eller som følge af hændelig skade. Udover reparationsretten har køber ikke yderligere krav mod Act. Omkostninger ved undersøgelse og reparation af en fejl eller skade, der ikke er følge af en materiale- eller fabrikationsfejl, afholdes af køber. Omkostninger ved reparation ved materiale- eller fabrikationsfejl afholdes af Act eller producent. Returnering af produkter til reparation skal ske i forsvarlig emballage.
7. Software.
Det er købers beslutning at anvende det af aftalen omfattede software. Act kan ikke i noget tilfælde indestå for, at softwaren har en kvalitet, ydeevne eller anvendelighed, der konkret kan opfylde købers behov. Software leveret af Act overdrages således, som det er og forefindes. I intet tilfælde er Act derfor erstatningspligtig i forbindelse med direkte eller indirekte skader og økonomisk tab, der måtte være en følge af manglende kvalitet, ydeevne eller anvendelighed af det leverede software.
8. Returnering.
Returnering kan kun finde sted efter forudgående aftale med Act, og returnering skal ske inden 8 dage efter modtagelsen af varen. Ved returnering tager Act et gebyr på 15 % af fakturabeløbet – dog min. kr. 250 ekskl. moms. For returnering gælder følgende retningslinier:
• Du har fået et returnummer fra Act – og vi forbeholder os derfor ret til at nægte modtagelse af varer uden returnummer.
• Produktet leveres i original, ubrudt emballage
• Du dækker fragtomkostningerne med mindre andet er aftalt
• Send herefter produktet til:
Act IT A/S
J. P. Larsens Vej 11
8220 Brabrand
Att.: Logistik
9. Mangler og reklamation.
Kontroller din levering straks ved modtagelsen. Vær opmærksom på tryk og slagskader. Modtager du et skadet produkt, skal du reklamere skriftligt til Act snarest muligt efter varens modtagelse og senest 2 dage efter det tidspunkt, hvor du (køberen) har eller burde have opdaget den pågældende fejl eller mangel. Reklamation over fejl og mangler skal altid afgives inden varen tages i anvendelse.
Act er underlagt producenternes regler for reklamationsret for fabrikations- og materialemangler. Medmindre andet angives yder Act et års reklamationsret for fabrikations- og materialemangel. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af købers forhold, eksempelvis som følge af fejlagtig anvendelse eller uautoriseret reparation.
Viser en vare sig at være mangelfuld kan Act vælge at afhjælpe eventuelle mangler, hvoraf følger, at køber skal være pligtig til at afvente afhjælpning, for så vidt dette kan ske inden for en rimelig frist og uden væsentlig ulempe for køberen.
For så vidt Act vælger at foretage afhjælpning som ovenfor anført, er køber ikke berettiget til at hæve handelen, fordre forholdsmæssigt afslag eller skadeserstatning.
Returnering af varer kan kun finde sted efter forudgående aftale med Act. Se “pkt. 8: Returnering”. Act er berettiget til at fakturere kunden efter forbrugt tid, hvis en returneret vare viser sig ikke at have fejl eller mangler.
10. Skade på personer og ting.
Act er ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes grov uagtsomhed begået af Act eller andre, som Act har ansvaret for. Act er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens det solgte er i købers besiddelse. Act er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber eller for produkter, hvori disse indgår. Act er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
Uanset om Act har foreslået udstyrets placering m.v. bærer køber risikoen for, om udstyrets anbringelse har indflydelse på andet udstyr, installationer m.v.
11. Ansvar.
I det omfang Act er ansvarlig over for køberen, er Act’s ansvar begrænset til det direkte tab og omfatter således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab såsom tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, installationsomkostninger mv. Såfremt Act skal installere udstyr er det kunden ansvar at sikre der er foretaget backup af eksisterende data, herunder at sikre at den foretagne backup er af en sådan beskaffenhed at denne kan anvendes efterfølgende.
Act påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand. Skader forårsaget af leverede varer er Act kun ansvarlig for i det omfang, skaden skyldes forsømmelser fra Act’s side og ikke i videre omfang end anført ovenfor. Act’s ansvar for tingskade kan ikke overstige kr. 50.000 og Act hæfter i 1 år fra varens overgivelse til køberen for de skader, som varen måtte forvolde. I den udstrækning Act måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Act skadesløs i samme omfang, som Act’s ansvar er begrænset i henhold til ovenstående.
12. Fortrydelsesret.
Ved køb via Internettet har købere, der er dækket af forbrugeraftaleloven (kapitel 4) 14 dages fortrydelsesret. Ved øvrige køb må varer kun returneres efter forudgående aftale med Act. For retningslinjer vedr. returnering henvises til pkt. 8 Returneringer.
13. Force majeure.
Enhver ordre modtages under forbehold af force majeure, herunder krig og mobilisering, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af Act eller Act’s leverandørers produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/ eksportforbud eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser Act eller Act’s leverandørers muligheder for at levere. Act har i tilfælde af force majeure valget imellem at hæve handlen, eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal levering er bortfaldet. Act er i tilfælde af force majeure uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering.
14. Værneting.
Retsforholdet ifølge nærværende standardbestemmelser og bilag og disses fortolkning afgøres efter dansk ret. Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne om nærværende standardbestemmelser og bilag, eller disses fortolkning og/eller udfyldning, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift. Voldgiftsretten skal sammensættes af tre voldgiftsmænd, hvoraf den klagende part udpeger én voldgiftsmand, den indklagede part én voldgiftsmand, medens Præsidenten for Østre Landsret udpeger den tredje voldgiftsmand, der skal være dommer og virke som voldgiftsrettens formand. Den af parterne, som ønsker voldgiftsretten nedsat, skal underrette den anden part herom ved anbefalet brev, som skal indeholde angivelse af det spørgsmål, som ønskes undergivet voldgiftsbehandling. Samtidig skal parten underrette den anden part om sit valg af voldgiftsmand og opfordre den anden part til at udpege sin voldgiftsmand. Hvis den anden part ikke inden 14 dage efter at være blevet opfordret dertil har udpeget sin voldgiftsmand, udpeges denne af Præsidenten for Østre Landsret samtidig med eller efter, at voldgiftsrettens formand udpeges. Voldgiftsretten træffer afgørelse ved simpel majoritet. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Voldgiftsrettens sæde skal være i København. Voldgiftsretten træffer selv bestemmelse om procedurereglerne for voldgiften og afgør spørgsmålet om sagsomkostninger. Lov om voldgift finder i øvrigt anvendelse.
Med mindre andet skriftligt er aftalt, udgør nær-værende salgs- og leveringsbetingelser udelukkende parternes aftale.
Act IT A/S, 2007
|